Her er kort update på de sidste ugers begivenheder i Oman - sådan mest for at berolige familie og venner derhjemme midt i den Arabiske revolution, krig i Libyen og optøjer i Yemen. Først og fremmest; Oman er ikke Libyen! Oman er heller ikke Ægypten, Bahrain eller Yemen! Når man ser på BBC eller CNN kan man ellers godt få det indtryk.
I de internationale medier er Oman blot endnu et af de arabiske lande som gør oprør mod deres styre. Så viser man lige et par billeder at nogle demonstranter og nogle bygninger der brænder og så kan man selv tænke sig til resten. Hvis vi ikke tager meget fejl sidder man så og tænker "uha uha - kan man virkelig bo dér - skulle de da ikke se at blive evakueret?" eller "og så alle de muslimer - det bliver da så faarligt !! ".
Ifølge The Economist ligger Oman nummer 5 på "The shoe thrower's index", hvilket skulle indikere at der er høj sandsynlighed for at den arabiske revolution står for at sprede sig til Oman, store uroligheder i vente osv osv. Se her:
Sådan er det ikke! Og sådan går det sandsynligvis heller ikke i de næste uger og måneder.
Det her land er simpelthen anderledes stille, roligt og civiliseret end resten af Arabien. Indtil videre har det betydet at protester mest er noget med at folk samles stille og roligt. (Forløbet i Sohar var en undtagelse og det er den generelle opfattelse at det som skete i Sohar kom udefra - måske fra U.A.E.). Der er ikke sket noget lignende og voldeligt efter Sohar, så vidt jeg ved. Facebook fungerer. Folk siger og skriver deres mening på blogs og i aviser. Der er ingen udsigter til 'sammenstød' mellem demonstranter og politi eller hær.
MEN protesterne fortsætter. F.eks. er der fortsat hundredevis af Omanier forsamlet foran Wali'ens (Guvernørens) hus i Salalah i en "sit-in". Hele forløbet er faktisk ret interessant.
For nogle måneder siden beskrev vi hvordan det politiske system er skruet sammen heromkring. Se her: http://www.buchbjerg.com/2009_11_01_archive.html
Den beskrivelse giver noget af baggrunden for de krav som er rejst fra folk på gaden. Først og fremmest: Der er absolut INGEN som er ude efter at vælte Hans Majestæt Sultan Qaboos. Omani'erne æææælsker ham simpelthem. Se f.eks. her:
Demonstranterne (og bloggerne) går til gengæld åbenlyst efter det næste niveau - de "korrupte" Ministre. Det er lidt interessant, da samtlige ministre jo er udpeget af HM Sultan Qaboos. Folket har kaldet visse ministre korrupte og har krævet dem afsat. I løbet af de seneste uger har det ført til at en stor del af minister kabinettet er skiftet ud pr. dekret fra Sultanen. Eksempler er Økonomiministeren, Macki, og Industriministeren (Commerce & Industry), Maqbool.
Protesterne erogså gået efter mere gennemgribende reformer af det politiske system. Herunder ønsker man at Shura-rådet (Majlis al Shura) får mere magt, herunder mere direkte inflydelse på udpegelsen af ministre.
Jvf. beskrivelsen i ovenstående link, fungerer Shura-rådet idag udelukkende som et rådgivende råd. I Europa ville man nok kalde det et 'Mickey Mouse parlament'. En slags 'underhus', som udelukkende rådgiver Ministrene i kabinettet, i Majlis al Oman og Majlis Dawla, hvori alle medlemmer er udpeget af HM. En af udfordingerne ved det nuværende system og de 'gamle' ministre har været, at de overhovedet ikke har været modtagelige for rådgivning. De har kørt deres eget spil.
Dette 'spil' har i høj grad også været et tema i protesterne. Udfordringen her er, at hele kulturen og det politiske system er bygget op omkring de få dominerende familier, som har bygget landet op via deres forbindelser til hinanden og til HM. Sultan Qaboos. Eksempelvis har ministrene både spillet rollen som offentlig bygherre i offentlige investeringsprojekter, men samtidig - privat - været dybt involveret i leverancer via ejerskab og forbindelser i indenlanske og udenlandske leverandørvirksomheder. De indflydelsesrige familier er blevet tilgodeset med tildeling af monopol-agenturer, hvilket har givet dem fantastiske økonomisk gevinster gennem 40 års vækst. Vi taler om milliarder af rial per næse her !
Protesterne fortsætter med de gamle ministres korruption som et tema. Man ønsker simpelthen at de stilles for retten og betaler de penge tilbage til staten som de har samlet sammen siden de blev udpeget.
Sjovt nok er der stadigvæk ingen som anfægter HM Sultanens position. Han er helten i spillet - den godgørende diktator - det oplyste enevælde. Det kan man jo godt undre sig lidt over, da han jo har udpeget samtlige af de ministre som pludselig generelt er anerkendt som "korrupte". Måske har det at gøre med landets fantastiske udvikling. HM har simpelthen en helt særlig status og så kan man godt se bort fra et par skønhedspletter undervejs.
På http://dhofarigucci.blogspot.com/ kan man læser om hele protest-forløbet uge for uge. Hvilke ministre er væltet, hvilke krav er stillet, på hvilke områder der er gjort indrømmelser.
Den offentlige sektor fylder meget i landets økonomi of se offentligt ansatte Omani'er har været særligt aktive i protesterne og i nogle af strejkerne. Hovedtemaet har været at få større del i landets rigdom, som hidtil kun er kommet de få til gode. Selvom fordelingen af rigdom ikke er helt så ekstrem og synlig som i visse andre gulf-stater, og selvom den generelle fattigdom er reduceret markant gennem de sidste 40 år, er der stadig massiv forskel på rig og fattig. Kravene har ført til at HM Sultan Qaboos har givet lønstigninger i form af "living cost allowances" til alle offentligt ansatte Omanier.
Det har selvfølgelig ført til et tilsvarende pres på private virksomheder. I de seneste uger har der været strejker på en række private virksomheder og der er varslet flere strejker i de kommende uger, især på de store virksomheder som olieselskaber, havne (!) osv. Det bliver interessant at se hvad der sker...
Fortsættelse følger
Kh fra all os i Masqat/Muscat/Muskat
0 comments:
Send en kommentar